12 buejægere på et Anholt-eventyr

Et eventyr indeholder ofte en prøvelse, der tit gentages tre gange og med stigende sværhedsgrad. Disse prøvelser fører gerne frem til en lykkelig slutning, så som et bryllup eller at hovedpersonen kommer hjem igen. Helt sådan forløb mit jagteventyr på Anholt ikke, men det var et kæmpe eventyr, der blandt andet bød på så store "prøvelser" at tuen blev omtalt to gange på TV2 Øst's vejrblog. 

De første prøvelser

Der var pænt med vind da jeg mødtes med gruppen af buejægere på Grenå havn. Faktisk var der så meget vind, at det rygtes at den store færgen fra Grenå til Halmstad i Sverige ville blive aflyst. Knapt havde vi forladt Grenå havn, før et par af os ville ønske at færgen til Anholt også var blevet aflyst.

Se blog fra TV2 Øst, hvor de viser en lille film jeg optog fra færgeturen - den kan du se her. 

Det er den slags færgeture, der gør slankekure overflødige og som gør det meget tydeligt, at buejagt på Anholt er et eventyr.

Holdet

Jeg har tidligere arrangeret et par buejagtture til Anholt, for mindre grupper af mine buevenner, men denne gang var vi 12 buejægere af sted, hvoraf jeg kun kendte fire af dem på forhånd. Måske fem, da den ene af deltageren er ham, der står for afholdelsen af bueprøven på Sjælland – og ham mødte jeg fire gange inde det lykkes mig at bestå jagtprøven til langbue… Det kan du læse mere om her.

Han fik derfor en krammer til at starte med, lige som jeg gav ham et kram sidst jeg så ham...

Udover selv at komme af sted på eventyr, var målet med turen at give andre buejægere muligheden for at opleve at gå på jagt Anholt - på et 1.800 ha stort og smukt naturområde. Herudover var målet også at møde nogle buejægere fra andre dele af landet, høre deres jagthistorier og lære af deres erfaringer. 

Maden

Naturligvis fylder maden også en hel del på et eventyr. Og vi fik masser af lækker mad. Blandt andet blev der spist bueskudt krondyr i lange baner, noget der i sig selv er noget ganske særligt.  Jeg fik også mulighed for at byde på en masse forskellige snacks, hvor særligt fasan-nuggets godt kan anbefales - de smager helt utrolig godt.

Tit bliver morgenmad og madpakker overset, når man fortæller om bordets glæder, men det var på ingen måde tilfældet på denne tur. Morgenbordet bød bl.a. på hjemmerøget rådyrkølle og krondyr frikadeller. Med sådan en menu kunne man godt fristet til at tro vi knapt kunne rokke med ørene, men når man er ude fra før solen står op, til efter den går ned, og samtidig tilbagelægger et pænt antal kilometer – i sne, iført utrolige mængder tøj og samtidig har en bue på slæb, så kan der indtages ganske mange kalorier, uden at det bliver for meget.

Lørdag

Første jagtdag delte vi os i et par mindre grupper, og i min gruppe gik vi fire sammen. Knapt var vi kommet af sted før vi kom ind på 30 meter af en fin rå. Vinden drillede dog, så de sidste meter manglede. Hvilket godt kunne være overskriften for dagen. For inden klokken 11 havde vi set yderligere tre rådyr, men var ikke kommet på skudhold af nogen af dem.

På smukke Sønderbjerg nød vi udsigten over ørkenen, og det ikoniske fyrtårn, på trods af den kolde blæst. Der gik ikke lang tid før jeg spottede et rådyr, og kort efter så vi et mere. Efter lidt frem og tilbage, og lidt kaffe fra termokoppen, fik vi lagt en sindrig plan. Den førte til samme resultat som tidligere, og vi måtte nøjes med at nyde synet af de to rådyr, der forsvandt i en sky af sne.

Videre gik det ud gennem ørkenen, nye planer, og flere rådyr, samt et par hare. Godt trætte blev det til en sen frokost, i læ og i solen. Helt fantastisk, og store smil over hele linjen. Fyldt med ny energi, fik vi lagt en ny plan og så kørte vi på igen. Det blev dog ikke til flere rådyr, men vi fik set et par hare, der dog også så os, og vi var derfor ikke i nærheden af at komme på til skud.

Ca. 9 ½ time efter vi forhold "jagthytten", var vi tilbage, og så stod den på jagthistorier resten af aftenen, herunder en historie om en lang og flot tur til fyret, på spidsen af Anholt – hvor der blev skudt efter en rotte.

Søndag

10 ud af gruppens 12 buejægere valgte at tage af sted sammen, og forsøge sig med en fælles trykjagt igennem en af de små skovområder. Det blev til en virkelig smuk tur gennem ørkenen, i stille og frostklart vejr. Resultatet var dog det samme, og efter to timer valgte vi at dele os op. Jeg satte kurs mod fyret, sammen med tre af de andre.

Vi forsøgte os med lidt forskellige tilgange, men sne, sol og ingen vind giver ikke mange muligheder for en buejæger. Det blev dog til en rigtig flot tur, hvor vi så masser af dyr. Det var også ret sjovt, og lærerigt, at prøve at snige sig igennem dyb sne, og forsøge at forudsige hvad en hare vil gøre når den springer. Jeg gættede forkert hver eneste gang...

Du kan læse mere turen i vejr-bloggen fra TV2 Øst her.

Jagtdagen sluttede af med flot solnedgang på Vesterstrand, inden der blev spist krondyrbøffer til den store guldmedalje. Og så fik jeg også lidt kød med hjem. Fra Morten, der havde overvurderet hvor meget bueskudt vildt 12 sultne buejægere kan spise, og fra Bjarne, der har jagten på Anholt. Søndag eftermiddag gik han ud og skød en gammel rå og et lille lam med sit Drilling gevær, der både kan skyde med hagl og riffelkugler. Jeg tror ikke han kunne holde tanken ud om at en jagt på hans område endte med et jagtudbytte på nul…

Hjem igen

Mandag morgen gik turen tilbage til fastlandet, og selvom vinden ikke var lige så hård som på vejen over, var turen alligevel lidt af en prøvelse. Hjem kom jeg dog, og på vejen hørte nogle spændende historier om et område i Norge, der hedder Finnskogan. Måske de gamle ekspeditionsski kan blive luftet der?

Tak til alle deltagerne – for fantastisk humør, godt selskab og masse af spændende snakke om buejagt.