MATHIAS KOLRINGEN

Eventyr i blodet

Kort fortalt

Jeg er uden tvivl født med en god portion eventyr i blodet. Det har blandt andet taget mig over Indlandsisen på ski, ned langs Svalbards østkyst og op på en masse bjergtoppe. Jeg har løbet langdistanceløb, været medejer af et rejseselskab, der arrangerede løberejser i naturen, været idemand og medforfatter til bogen "Sportsernæring til løbere",  vundet talentprisen på Nordic Adventure Film Festival for en kortfilm om en løbetur i de svenske fjelde, og så har jeg været på eventyr i det meste af verden. 

Sideløbende har jeg fortalt om mine eventyr i en masse artikler, afholdt kurser og foredrag, samt medvirket i en række små film og forskellige podcasts. Alt sammen meget spændende, men jeg synes selv at det næste eventyr er langt mere interessant. Sådan er det nok at havde eventyr i blodet… 

Privat er jeg gift med Louise og vi har sammen 3 drenge.

Scrapbog

Det er efterhånden blevet til ganske mange artikler mm., og flere af dem kan du læse under mine forskellige blogs. 

Herudover vil jeg gerne fremhæve følgende "indslag", hvor jeg enten medvirker, er skribent eller idémand:

Podcast om at skyde med langbue - JagtRadio, med Henrik Povlsen som vært. Hør den her.

En artikel med titlen "Rigtig Jæger", om buejagt og en jægersoldat. Læs den her.

En artikel med titlen "Forskelig tilgang til buejagt", om hvad jeg søger med buejagt, og hvordan en anden buejæger gør det. Læs artiklen her.

Kortfilmen "Eventyr i blodet", om løbeeventyr. Se filmen her


Min baggrund

Barndom
Barndom

Jeg er født og opvokset i en familie, der sejlede og stod på ski - på den første skitur var jeg 3½ år gammel, og var af sted med min mor, mens min var i Nepal, hvor han bl.a. kom op til Base Camp på Mt. Everest. Det har givet mig en barndom med masser af natur, bålmad på stranden og en lang række færdigheder, som jeg først mange år senere fandt ud af at jeg var i besiddelse af. Min første rigtige "ekspedition" gik til Lapland, hvor min far og jeg gik den klassiske rute, Kungsleden, på ski. Ruten er ca. 110 km, gennem de svenske fjelde, nord for Polarcirklen.

Ungdom
Ungdom

Efter et par års pause begyndte jeg at tage af sted på fjeldture med mine forældre. Typisk fra hytte til hytte. Nogle gange var det kun os, og andre gange var nogle af deres venner med. Jeg kendte på det tidspunkt ikke andre, der havde lyst til at gå 30 km på langrandski, med en tung rygsæk og så ellers leve af frysetørret mad. Det blev dog til et par vandreture med gode venner, blandt andet en fantastisk tur til Rocky Mountains, hvor en lemfældig tilgang til sikkerhed overfor bjørne fik de lokale Park Rangers til at ryste på hoved.  

Det første store eventyr
Det første store eventyr

Efter endt uddannelse var jeg klar til et rigtigt eventyr, men da jeg fortsat ikke kendte andre med mod på eventyr i det kolde nord, meldte jeg mig på en skiekspedition over Indlandsisen. Vi gik fra vest til øst, og det blev til ca. 600 km på langrendsski og 25 nætter i telt, inden jeg stod på den anden side - som en forandret mand. Både fordi jeg vejede ca. 17% mindre end da turen startede, og i særdeleshed fordi turen fik sat gang i drømmen om en masse nye eventyr. Herudover gjorde mit vægttab at jeg begyndte at interessere mig for ernæring. 

Sportsernæring

Faktisk satte turen over Indlandsisen så meget gang i min interesse for ernæring, at jeg begyndte at læse en professions bachelor om sportsernæring på aftenskole. Her fik jeg ideen til en pixi-bog om sportsernæring, så man uden særlige forudsætningerne kan finde ud af hvad man skal spise og drikke før, under og efter en løbetur. 

Bogen blev udgivet af Munksgaards forlag, og er skrevet i samarbejde med to super dygtige ernæringseksperter (Lasse Kristian Suhr og Rikke Ellekilde Kofoed Larsen ). Bogen kan købes her.

Det blev også til en lang række foredrag og kurser om sportsernæring, men vigtigst af alt - en masse fantastiske oplevelser, hvor teorien om sportsernæring blev anvendt i praksis. 

Blandt andet et 90 km langt orienteringsløb gennem 'The Brecon Beacons' i Wales, hvor jeg ville forsøge mig med kun at drikke sportsdrik. 

Det lykkes, men jeg har ikke kunne udstå hverken smagen eller lugten af sportsdrik med orange-smag siden...

Et ekspeditionshold

Sideløbende valgte jeg og tre af de andre folk fra turen over Indlandsisen at etablere et ekspeditionshold. Et hold hvor der blev grinet, trænet, lært og oplevet helt utroligt meget. 

Meget gik godt og meget gik galt. Præcis som det skal være på en ekspedition, og præcis som det skal være på et ekspeditionshold. 

Ekspeditionsholdet - efter krydsningen af Indlandsisen
Ekspeditionsholdet - efter krydsningen af Indlandsisen
Børn
Børn

Der er intet så forkert som forestillingen om børn. De skal ikke ændre noget, men det gør de... Især i takt med at der kommer flere af dem. Det startede dog nogenlunde roligt med et barn, og jeg kunne derfor tage Victor med ud på en 10 dage lang fjeldtur, sammen med Victors farfar. Den tur tog os blandt andet op til toppen af Norge, og Victor er så vidt vides den yngste dansker, der har været på Galdhøpiggen (2.469 m.o.h).

Så fulgte Felix, der måtte nøjes med et besøg i Knud Rassmusens hus i Hundested, mens Kalles eventyr har lade vente på sig. 

Vi har dog taget revanche, og det kan du læse mere om i bloggen Den næste generation

Løbeeventyr
Løbeeventyr

De dejlige unger satte en stoppe for de mange og lange ekspeditioner, men jeg drømte fortsat om eventyr. Eller måske snarer om følelsen af eventyr, og det viste sig at jeg kunne få den på et par dages løbeeventyr. De vigtigste ingredienser i mine eventyr er nemlig smuk natur, at være fysik aktiv og muligheden for at være i nu'et. Og når man løber i fjeldene på Færøerne, på tværs af England eller nogle af de andre fantastiske steder jeg har løbet, så kan man ikke andet end at være i nu'et, hvilket resulterer i at jeg glemmer "tid og sted" - og det giver følelsen af eventyr. 

Lidt efter lidt ville flere og flere med på disse løbeeventyr, og pludselig var jeg i gang med at drive et rejseselskab, der solgte løbeeventyr. Det var vildt sjovt og rigtig hårdt, og slet ikke den vej jeg gerne ville med mine egen eventyr. 

Hjemmelavet mad
Hjemmelavet mad

Mad har altid været en stor del af mit liv. Først med faste maddage som barn, så videre til mit første rigtige fritidsjob som opvasker og køkkenmedhjælper på en lokal restaurant, og da jeg flyttede hjemmefra lavede jeg altid rigtig mad, også selv om det kun var til mig selv. Det var også tit mig, der fik køkkentjansen til nytår, når der skulle laves mad til +80 mennesker på studie eller til de faste mandagsmiddage med vennerne.

Med tiden har jeg også udviklet min interesse til at omfatte madlavning fra bunden, med gode og naturlige råvare. Særligt synes jeg det er rigtig spændende at få vildt til at smage "anderledes" (læs: godt), og nu oplever jeg at både familie og venner efterspørger mine vildt-retter. 

Og så er jeg vild med bålmad. Alt bålmad - fra bød til dessert.   

Samarbejde?

Ræk endelig ud, hvis du er interesseret i en nærmere dialog.