Dag 2 i Rondane: På rigtig fjeldtur

Der var gang i overboerne fra den tidlige morgen. Tre norske 9. klasser var også på fjeldtur (lejrskole), og de ville tydeligvis gerne tidligt af sted – og det gik ikke stille af sig. Klasserne havde blandt andet brugte turen på at lære at overnatte i snehuler og is-fisket på søen uden for hytten. Alt sammen uden mobildækning. Måske det var derfor de var så morgenfriske, eller også var det fordi de nu skulle tilbage til civilisationen – mens vi skulle videre ind i fjeldet.

Vi fik spist morgenmad og pakket madpakker, og selvom vi var tidligt oppe, lykkes det os ikke at kommer af sted før kl. 9:20 – men så fløj vi også ud over den smukke og tilfrosne sø, Rondvatnet. Det blev en af de absolut flotteste ture jeg har gået. Især stykket, hvor vi gik langs en fjeldside dækket af is, var ganske enkelt enestående. 

Efter søen blev terrænet kuperet, og så begyndte sneen at forsvinde. Først lidt hist og her, men snart var der flere store stykker helt uden sne. Det betød at vi måtte tage skiene af og gå flere steder. Virkelig mærkeligt, og noget omvendt af hvad jeg havde været bekymret for. Vores planlagte rute er særligt besøgt på denne tid af året, og hvis der var dyb sne, ville det hurtigt blive rigtig hårdt. Det var langt fra det, der blev vores problem. Sjovt som naturen tit giver andre udfordringer og oplevelser, end det man forventer. 

Solen skinnede, den tiltagende vind var i ryggen, og vi kom fint fremad - mod hytten Øvre Dørålseter, som vi allerede kunne se da den var ca. 5 km væk. Vi gik over flere sneborer, med rendende vand under, og det skulle vi lige smage. Det lykkes, men det lykkes mig også at få en våd sok… 

Efter ca. 17 km og lidt før kl. 15 var vi fremme ved den selvbetjente hytte. Altså en hytte, hvor det hele er lidt "rustikt", og hvor vi selv skal stå for at smelte sne til vand, hugge brænde og tænde op mv. 

Da drengene havde fået styr på disse opgaver, var der energi nok til også at bygge en lille snehule. Og så blev det ellers budt på overraskelser, hvilket er en tradition vi har, hvor alle på turen tager en lille overraskelse med, og den må gerne være spiselig. Jeg havde taget "lumber" (norske kartoffelpandekager) og lækre frankfurter med. Herefter blev der hygget, med kortspil og bøger. 

Kl. 21 var der ikke mere at skyde med og så var der helt ro i hytten. Men, knapt havde jeg lagt mig før jeg synes at der lugtede af røg. Det gør der jo altid lidt i en gammel hytte, der opvarmes af brændeovne. Men, det var mere end det. Op igen, tænde lys og lufte ud, mens årsagen blev undersøgt. Ingenting fandt jeg.

I seng igen, men kort efter lugtede der af røg igen. Ud af sengen og kører en omgang mere med at lufte ud og forsøge at finde årsagen til røgudviklingen. Den fandt jeg – der var gløder i træhåndtaget på den spand man smelter sne i. Spanden stiller man ovenpå brændeovnen, og her var håndtaget kommet i kontakt med den varme skorstensrør. Fedt at finde årsagen, men jeg ente med at få en lidt underlig nat, hvor jeg drømte om bål og brænd, og stå midt i fjeldet, kun iført underhylder.