
En artikel på fransk
Jeg har skrevet en artikel om jagt på "småt vildt" til et fransk buejagts-magasin. Og nej, jeg har ikke pludseligt lært fransk… (utroligt hvad Chatgbt kan…) magasinet hedder Charc, der kommer af Chasse, der betyder jagt og Arc, der betyder bue.

Magasinet findes også som en online version, på engelsk (https://charcmagazine.com/en ). Og det kan anbefales. Manden bag magasinet hedder Errol Benstead og ham tog jeg kontakt til, efter at have læst en artikel han havde skrevet til det amerikanske magasin – Traditional Bowhunter. Det var en virkelig fed artikel, om en jagt han havde været på i Spanien.

Efter devisen, som jeg forsøger at leve efter; "man skal huske at rose", skrev jeg til ham og takkede ham for den fine artikel. Derefter skrev vi en del frem og tilbage om buejagt, og om han plan med at udgive et fransk buejagts-magasin, med en online version på flere forskellige sprog.
Super fedt initiativ, som jeg er glad og stolt over at være en del af.
