Grønland – ’here we come’ (næsten)

Til september skal Felix og jeg på et kæmpe eventyr. Vi skal til Grønland, hvor vi skal fiske (mest Felix), på en 60 km lang vandretur gennem et smukt fjeld/fjord-områder, og så håber vi også på at komme med nogle venner på en rensdyrjagt.

Drømmen startede med et opslag på facebook, hvor ungerne og jeg sov i telt. Jeg fik efterfølgende en sød besked fra en bekendt, der skrev at hun nød mine små historier om at være aktiv med ungerne, og at jeg endelig måtte sige til, hvis jeg havde lyst til at besøge hende og familien på Grønland…

Det satte naturligvis gang i en masse drømme, og ikke længe efter var den første del af turen på plads (flybilletterne). Resten af familien skal ikke med på eventyr i denne omgang, da planen er, at vi primært skal sove i telt.  

Vejret på Grønland kan godt være udfordrende og derfor synes "nogle" i familien at det ikke harmonerer med overnatninger i telt. Andre i familien er på efterskole, og synes ikke at overnatning i telt er sagen, uanset vejret..., og den sidste blev ikke spurgt, da han fortsat ikke er helt klar til et langt eventyr.

Det er Felix og jeg til gengæld. Og der bliver læst bøger om flora og favner, om vandreruter, undersøgt muligheder for diverse ture og så er der blevet nørdet udstyr. Det meste er på plads, men det kan jo altid optimeres. Især da det hele skal pakkes (og bæres) i rygsække. Ikke overraskende er det ikke er småting vi gerne vil have med ind i de grønlandske fjelde.  

Et af de helt store spørgsmål er, om jeg skal tage min bue med. Svaret er normalt altid et kæmpe stort "JA" til det spørgsmål, men selv for en bue-entusiast som mig, så virker det lidt vildt at slæbe en bue med, herunder på en 60 km lang vandretur, for måske at kunne bruge den til at "fiske" (skyde) laks – den sidste dag. Omvendt kan jeg ikke få armene over tanken om at skyde en laks med bue…

Opdatering på den beslutning følger!