Søndag

Kl. 15:30 tog vi af sted med en turistbåd – skrevet med lidt afstand til os, da vi jo ikke er turister, men eventyrer… med den skulle vi fiske og sejle genne de smukke fjorde, til en restaurant, der ligger midt ude i ingenting (Qorqut). Her blev vores fisk tilberedt, som i Thailand – med et lille twist her og der. 

Helt skørt, men det smagt super godt. Særligt den dampede rødfisk med stuvet spinat og vilde urter var god. 

Måske smagte det ekstra godt, da Felix fangede en stor torsk og tre flotte rødfisk… de blev dog langt overgået af den rødfisk på +50 cm som en schweizisk dame fangede på sit først kast nogensinde…

Godt mætte vinkede vi farvel til "turisterne" fra båden, herunder to flinke amerikanske buejægere, der var på Grønland for at jage rensdyr. Mens turisterne gjorde sig klar til at sejle retur til Nuuk, gik vi af sted på eventyr.

Vi blev dog meget hurtigt stoppet af en bred elv, som vi ikke kunne komme tør-skoet over. Efter lidt frem og tilbage, endte vi ved udmundingen, hvor vi måtte af med sko, sokker, lange underhyler og bukser.

For at spare vægt, havde jeg fravalgt at tage vores plastiksandaler med, hvilket jeg nu fortrød. Mange gange, for av hvor gjorde det ondt at gå igennem iskoldt vand, på skarpe og glatte sten. Jeg tog rygsækkene, og Felix to vores sko og tøj, men det var åbenbart for tungt for ham, da han smed sine egen bukser under krydsning. Midt ude i elven.

Dagens eventyr sluttede dermed efter ca. 500 meter, men med flot udsigt over fjorden. 

Mandag

Skyerne lå lavt og det var en lidt kold morgen, hvor vi kom stille og roligt i gang. Man skal altid lige finde sig til rette. Både i teltet, og i forhold til hvor alt skal ligge, så man ikke bruger hele dagen på at lede efter noget. Det lykkes nok ikke helt, da vi først kom af sted kl. 10, men som et mantra for turen, kunne vi smilende konstatere at vi jo ikke skulle nå noget. I alt fald ikke før fredag aften.

Vi gik på stranden de først par kilometer, ind til bunden af fjorden, hvor der lå et par hytter. Her så vi turens første markering, da resturanen er en lille afstikker i forhold til den nyetablerede vandrerute, der går fra Nuuk til bostaden, Kapasillit. 

Med gårsdagens sejltur havde vi halveret distancen, så den skulle lyde på ca. 55 km.

Planen var at nå Kapasillit på tre dage, så Felix kunne bruge to dage på at fiske laks i områdets berømte elv - inden vi skulle tage rutebåden tilbage til Nuuk fredag aften.

Det var dog en lidt mærkelige markeringer. En gullig farve, der lignede mosset, der stort set sidder på alle sten. Det gjorde det meget svært af finde den præcise rute, mens navigationen på hele turen var super nem.

De først par kilometer var der dog en fin sti, som vi fulgte frem til en brusende elv. Igen forbandede jeg de efterladte sandaler, men som et lille mirakel, var der en bro over elven.

Højt humør og så fortsatte vi op ad. Ca. seks km og 500 højdemeter. Det kunne mærkes med en stor og tung rygsæk. 

Stien forsvandt og det gjorde markeringerne også. Til gengæld fandt vi masser af gevirer, svampe og bær. Både sortebær og blåbær.

Efter et par timer mere stod vi godt trætte ved en skillevej. Enten skulle vi følge den markeret rute (som vi ikke kunne finde) op gennem et stejlt pas, hvor skyerne lå, eller også kunne vi søge ned ad mod en ny fjord, hvor solen skinnede…

På vej ned ad så vi fire store flotte rensdyr og kl. 18, efter ca. 19 km, fandt vi et lille og relativt fladt område, med en fantastik udsig. Hurtigt kom teltet op, og efterfølgende satte jeg "køkkenet" op på en lille knold, så der kunne koges vand. Sikke et sted. 

Poserne med tør-fodder blev nærmest slikket rene, selvom vi begge var enige om at gårsdagens aftensmad var langt at foretrække. Kl. 20 var der slukket lys hos os, selvom solen først gik ned kl. 21.

Fortsættelse følger ...