Torsdag

Der var ikke flere poser med "ekspeditions-havregrød", så den stod på en pakke tørfodder til morgenmad, og denne gang var der ikke gevinst. Langt fra. Vi gik af sted kl. 9:15, og med rumlende maver. Målet var dog i sigte, 5 km væk, i luftlinje… men, ruten dertil var forsat ikke helt tydelig.

Der var lavvandet og vi kunne gå af sted langs "stranden". Hurtigt kom der store sten og vi måtte både kravle og kurere, hvilket ikke er så nemt med en stor og tung rygsæk. Flere steder måtte vi tage rygsækken af og sænke den ned.

Og så skete det utrolige. Der kom tydelige rutemarkeringer. Langs vandet betød det ikke så meget, men lidt før det store bjerg, der ligger foran Kapasillit, førte ruten os op på skrænten, og lidt væk fra vandet. Her mødte vi en far og hans voksne søn, der var på rensdyrjagt. Det var de første mennesker vi har talt med siden søndag aften. De var super søde, og rigtig hyggeligt at møde en anden far/søn konstellation.

De fortalte, at der er en tydelig og markeret sti til Kapasillit, men at den godt kan være lidt udforende. Vi valgte at gå efter den løsning og den direkte rute, på ca. 1,5 km, til Kapasillit. Alternativet var ca. 8 km, rundt om bjerget. 

Det var en lidt vild tur, og endnu en gang var jeg lykke over at det ikke regnede. Kl. 11:45, og efter ca. 7 km, stod vi foran købmanden i Kapasillit. Her købte vi nogle virkelig skøre ting. I ren panik, da butikken lukkede kl. 12. Det viste sig at den åbnede igen kl. 13…

Udenfor butikken satte vi os i solen og "nød" de lidt mærkværdige indkøb. Lidt efter kom familie forbi, der velvilligt svarede på alle mine mange spørgsmål. Herunder hvorfor mandens tøj var smurt ind i blod? De fortalte at de havde været på rensdyrjagt, og de havde givet det nedlagte rensdyr til Kapasillits børnehjem. Fantastisk så mange gode mennesker vi har mødt på denne tur.  

De viste os også fælleshuset, hvor man kan får et bad for 50 kr. Det lød besnærende, da vi var begyndt at kunne lugte os selv. Da vi gik hen for at se på det, gik vi ind ad den forkerte dør og kom ind i et slags mødelokale og fællesrum. Her blev vi mødt af at par ansatte i Nuuks kommunekontor, der bød os velkommen til borgermødet om en ny pontonbro.

Det sprang vi over, og gik tilbage til købmanden. Lidt mindre panik, men endte alligevel med hakkebøffer på dåse og pulverkartoffelmos - et par timer senere, blev den ret serveret på stranden, og det smagte himmelsk.

Vi forlod Kapasillit, vinkede til inspektionsskibet Knud Rasmussen, og satte kurs mod den elv, ca. 3 km væk, som Felix har drømt om i måneder, og kæmpet sig frem mod de sidste par dag.

Her var planen at Felix skulle fiske laks. Vi fandt en god teltplads, men derfra drillede det hele. Og vi kunne hverkende finde et ordentligt fiskested eller se nogen laks. Det endte med at Felix fiskede i fjorden, hvor der kun var bundbid. Efter aftensmaden prøvede vi at fiske i elven igen, men fortsat uden held.

Tilbage i lejren stod den på bål på stranden, varm kakao, og farfars bog, som Felix selv læste færdig. I soveposerne sluttede Felix aften af med at være ked af det. Over at det var vores sidste nat i telt – i denne omgang. Helt fantastisk. 

Fredag

Planen var at gå til et udsigtspunkt, hvorfra man kan se Isfjorden – hvor indlandsisen kælver isbjerge, der fortsætter ud i Nuuk-fjorden. En tur på ca. 5 km i luftlinje, hver vej, efterfulgt at ca. 3 km tilbage til Kapasillit. Efter lidt frem og tilbage, besluttede vi ikke at gøre det, da vi begge var godt brugte efter de mange dages eventyr. Det viste sig at være en god beslutning, da det kort efter begyndte at regner, og efterfølgende blæste det også op.

Vi lavede pandekager med chorizopølse til morgenmad… en lidt speciel kombination, men i fjeldet smager den slags retter helt fantastisk. 

På grund af vejret pakkede vi alle vores ting indenfor i teltet, og tog herefter regntøj på. Begge dele var første gang på turen. Utroligt så heldige vi har været med vejret. 

Tilbage i Kapasillit fik vi lov til at vente på rutebåden i mødelokale, hvor kortet over den nye pontonbro nu pryde væggen. Efter en fantastisk smuk sejltur, ud gennem Nuuk-fjorden, kom vi tilbage til Nuuk, hvor vores venner ventede med lækker mad og et godt glas rødvin.

Inden vi faldt i søvn, talte vi om hvad denne tur har vist os. Vi blev enige om;

• At naturen på Grønland er hård, barks og utrolig smuk.
• At man kan meget mere end man tror, hvis man bare tager det et skridt ad gangen.
• At man skal at række ud og tale med sine medmennesker – langt de fleste mennesker vil gerne hjælpe. Med både små og store ting. Og at man også selv skal tilbyde at hjælpe.
• At det er en god ide at træne noget mere hjemmefra - inden vi næste gang skal på eventyr, og at en rygsæk altid er for tung, uanset hvad der er i den…