I telt ved Isefjorden

Ikke at skulle andet end at "sove i telt" kan noget. Jeg holder meget af at være aktiv i naturen, særligt ture, hvor jeg skal bevæge mig fra A til B. Og meget gerne ture, der strækker sig over flere dage, så jeg glemmer tiden og bare nyder at være af sted. Meget af det får man også med en enkelt overnatning. 

Kalle, Felix og jeg tog på telt- og fisketur til Isefjorden ved Bognæs Skov. Vi skulle kun det, så der blev hverken pakket særligt let eller smart, hvilket betød alt for meget udstyr og alt for mange poser, pakker og tasker. Samt mine forældres hund. 

Vi fandt et perfekt sted at slå lejr med udsigt over fjorden og fin bålplads. Så blev der sat telt op, samlet brænde til bål, fisket og grillet pølser til frokost. Det var dejligt varmt, men alle havde glemt badetøj, selvom vi havde talt om at få det med. Ungerne skal selv pakke deres udstyr, når vi skal på tur, så de ved, hvad der er med. Normalt tjekker jeg det, men den med badetøjet missede jeg. Og da der var godt med liv i både skov og på fjorden, var der ikke stemning for nøgenbadning.

I stedet blev det til en "morfar" på stranden, lidt mere fiskeri, træklatring og en tur ud til spidsen af en lille tange. Mere fiskeri, lidt snacks og så tilbage til lejren igen. Så blev der samlet mere brænde, snittet og gjort klar til at tænde bål med strygestål – hvilket Felix har totalt styr på. 

Fladbrøds-sandwich til aftensmad, et hvepsestik til Felix, mere fiskeri og så en aftendukkert, da antallet af andre mennesker i skoven og på fjorden faldt til et niveau, hvor det manglende badetøj ikke gjorde noget. Mere bål, lyn og torden i det fjerne og flot solnedgang med de sidste par kast med fiskestangen. Så kom regnen, og alle mand samt hund moste sig ind i teltet.

Jeg havde taget mit tremands-telt med. Selvom der ikke kan sove "tre mænd" i sådan et telt, så tænkte jeg, at vi godt kunne sove en mand, to drenge og en hund. Men den gik ikke. Det var helt afsindigt varmt, og hunden pustede så meget, at vi ikke kunne høre regnens trommen på teltdugen. Til det bemærkede Kalle: "Kan man ikke skrue den hund ned fra maks?". Det blev der grinet meget af. Efter lidt justeringer og placeringen af hunden i forteltet lykkedes det for alle at finde ro.

Morgenen og formiddagen bød på mere fiskeri, mere bål og pandekager med pølser… en lidt speciel ret, som Felix og jeg fandt på, da vi sidste år var på Grønland.

Alt i alt en meget simpel og helt fantastisk tur – med den næste generation.