
Fladbrød på bål
Det dur til det hele
Jeg elsker at lave mad på bål. Det giver maden en helt fantastisk smag, det er sjovt og udfordrende, og så kan det gøres både helt simpelt, eller meget kompliceret. En af de ting, der ofte indgår i mine retter er fladbrød. Som navnet indikerer, er de flade, men de fungere også som pitabrød, eller som en mellemting mellem fladbrød og pitabrød. Det afgørende er hvor meget du trykker på kagerullen, mens du ruller ud.
Opskriften - ingredienser
Til ca. 10 - 12 fladbrød, skal du bruge:
- 25 gram gær
- 100 ml vand
- 100 ml mælk
- 100 ml yoghurt naturel
- 2 spsk. olivenolie
- 1 spsk. salt
- Ca. 600 gram Tipo 00 hvedemel (du kan også godt bruge mere groft mel, men resultatet bliver bare ikke lige så godt)
- Lidt durummel til udrulningen
Opskriften - fremgangsmåde
Stat med at tænde op i dit bål. Jeg bruger ikke sprit, briketter eller tilsvarende, da jeg synes det giver smag til maden. Sikkert ren indbildning, men svært at kommer videre fra. Det er fint at bruge fyrretræ til at få gang i bålet, men brug herefter noget hårdt træ, så som bøg, eg eller ask, da det giver gode gløder.
Rør herefter gæren ud i vandet. Når gæren er opløst, tilsættes mælk, yoghurt, olie og salt. Rør rundt til det hele er blandet sammen. Tilsæt så melet. Lidt ad gangen. Brug en ske til at starte med, så du ikke bliver helt smurt ind i dejen. Når det er blevet svært at røre rundt, begynder du at ælte dejen med hænderne. Ikke med fingrene, men med håndfladen. Tilsæt mel ind til dejen er let fugtig, men ikke længere sætter sig fast på dine hænder.
Lad dejen hæve en time, med et fugtigt viskestykke over. Efter hævningen, deler du dejen op i kugler på størrelsen en halv tennisbold. Ved ikke om det findes som en fast definition af en størrelse, men kuglerne skal altså være lidt større end en golfbold, men lidt mindre end en tennisbold. Rul dej-kuglerne ud i lidt durummel. Så bliver dejen ikke tør. Hvis du ønsker et pitabrød, skal du kun rulle kuglen ud en gang på hver side, Hvis du ønsker et helt faldt og tyndt brød, skal der trykkes igennem på kagerullen, hvor du vender dejen efter hver udrulning. Forsøg dog at gøre det med så få rulninger som muligt, så dejen bevare sin elasticitet.
Hvis alt gå op i en højre enhed, så er dit bål nu brændt ned til nogle gode varme gløder, og så er det bare med at komme i gang. Jeg bruger normalt en let rist, der kan stå hen over bålet, men hvis du er lidt frisk kan du også prøve at lave fladbrødene direkte i gløderne - men, så må de ikke være for varme. Og det skal der arbejdes lidt med at finde ud af hvornår det er. Brødene bobler op, og så skal de vendes. Husk at bagetiden på den anden side er kortere.
Et lille trick er, at lægge de færdige fladbrød i det fugtige viskestykke. Så holder på både varme og blødhed. Hvis du vil gøre det, så skal du hænge viskestykket tæt på bålet, når dejen er hævet og du er klar til at dele den op i kugler. Så er det stadigvæk lidt fugtigt, men varmet, når de første fladbrød er klar.
God fornøjelse!
