Jeg har fri i morgen...

Jeg kan godt lide at planlægge mine ture, og og det er ofte en væsentlig del af en tur. Det er her drømmen starter og de første brikker til turens puslespil bliver langt. Men, nogle gange handler det bare om at komme af sted. 

Vejret var godt, ungerne var klar på bålmad og en overnatning i telt, og en fridag ventede forude. Køleskabets indhold var ikke til det helt store, men der var en pakke burgerboller og en pakke pølser i fryseren. Så var grundelementerne i en "Hotdog-burger" på plads, og kombineret med ketchup og ristet løg, ville det helt sikkert vinde alle ungernes hjerter. Jeg har det meste udstyr til en telttur liggende klar, så efter et kort snack-pit-stop i købmanden, var vi klar til et lille eventyr. 

Hvor starter eventyret? 

En sjov lille ting er, at en del af eventyret, handler om transporten. Jeg er ikke det mindste interesseret i transportmidler, men der er stor forskel på om du f.eks. kører i bil direkte ud i naturen og siger "så nu er vi på eventyr", i forhold til at køre på cykel eller gå. 

Det handler nok om at man skal føle at man skal arbejde lidt for det. Det gælder også når der skal løses opgaver. Det giver en masse fællesskab, at være sammen om at løse de opgaver, der skal til for at få en lejr op og stå. Der skal slås telt op og pakkes ud, og så skal der findes brænde, og tændes bål. Opgaverne kan også deles ud i mindre grupper, men så skal fællesskabet huske at "fejre" at opgaverne bliver løst. 

Bålet

Helt ærligt, så er jeg "lidt" øm om mine telte, og jeg kan næsten ikke være i det, når ungerne kaster rundt med stænger og pløkker, og kravler rundt på inden i teltet, inden det er sat op. Måske det har noget med mine ekspeditioner at gøre. Her er teltet dit hjem, og hvis det går i stykker, så bliver det meget hurtigt, meget mindre skægt at være af sted på eventyr. Men, jeg synes også det er vigtigt at ungerne ved hvordan man slår et telt op, og at vi er fælles om opgaverne i lejren. 

Når teltet er sat op, og jeg næsten har gnavet arme og ben af mig selv i ren furstation, så er der til gengæld frit spil med bålet. Der må hugges, saves, snittes og hvad der ellers høre til optænding og vedligeholdelse af et godt bål. Det har da ført til at Felix har ramt mig i panden med en økse, men det var ikke med vilje... ellers er det forbavsende få skader der er kommet ud af den frie leg med skarpe genstande, og glæden ved selv at lykkes med et bål er enorm.

Maden

Jeg går meget op i mad, og jeg elsker bålmad. En gang i mellem er det dog også meget sjovt, at gøre noget helt skævt. Her er Burger-hotdog et godt bud, og så kan snobrød med yankie bar godt anbefales, selvom det giver et skud sukker, der ikke er forenelig med en tidlig tur soveposen. 

På samme tur måtte jeg også finde et alternativt til morgenkaffen (hvis man nu har glemt kaffe…). Ungerne fik selv gang i bålet og cyklede derefter til bageren, men hvad skulle morgenbollen skylles ned med? Det blev til en kop varm kakao og en knor-kop asparges suppe… Det "sæt" kommer man ikke til at se særligt tit på vores lejrpladser i fremtiden…men, følelsen af at være på eventyr får man helt sikket med sådan en omgang - selvom køkkenet og kaffen kun var en halv times cykeltur væg. 

Ude er godt, selv om det kun kan blive til en lille tur i skoven!