Ny blogserie – Et år i naturen

10-08-2026

Jeg har valgt at starte en blogserie, om et år i naturen. I denne serie vil jeg sætte fokus på de enkelte måneder, og de oplevelser de giver mig i naturen. Jeg håber at det vil fungere som inspiration, og måske også en lille smule som tvang. 

Bål på stranden - august måned
Bål på stranden - august måned

Mit håb er, at serien vil tvinge mig til at komme mere ud i naturen. Selv når vejret måske ikke er helt så indbydende. Og herunder går jeg efter at sove i telt, shelter eller under åben himmel - mindst en nat hver måned. 

Vinterfjeldet - marts måned
Vinterfjeldet - marts måned

Planen er at dele fortællinger om alt fra bål og fællesskab, til stilheden før solopgang, om årets første spæde forårstegn og om de mørke vinterdage, hvor naturen ser ud til at stå stille.

Under åben himmel - juli måned
Under åben himmel - juli måned

Nogle historier vil være personlige. Andre vil handle om de mennesker, jeg møder på min vej. Fælles for disse historier er, at de tager udgangspunkt i naturen, og har til hensigt at inspirere.

Jeg håber, du vil følge med i Et år i naturen

Share