På tur – til København
Normalt foregår mine ture i naturen. Jeg, og ungerne, bruger så rigeligt tid i "bymiljø", men da jeg havde fri den 1. maj, og familien om eftermiddagen skulle mødes med nogle venner i København, besluttede Kalle, Felix og jeg os for at droppe naturen og i steder for gå ind til København.
Normalt foregår den tur i tog eller bil, men tanke var det kunne være sjovt at opleve turen til fods. Min bagtanke var som altid at en gåtur giver en masse tid til snak, og så håbede jeg også denne tur kunne vise ungerne at man godt kan gå, frem for at tage bilen eller toget – hvilket lyder mere helligt end det er tænkt. For det fungerer jo kun når man har tid, men når man har tid, så fungere det til gengæld også rigtig godt.
Vi gik hjemmefra efter morgenmaden, og gik ud langs Strandvejen. Første stop var ved Knud Rasmussen, hvor jeg fik mulighed for at fortsætte min arktiske indoktrinering af ungerne, med historier om det kolde nord. Det førte heldigvis, og helt som forventet, til en gode snakke om vores egne kommende eventyr. Der er allerede store planer om et ski-eventyr i Påsken næste år.
Videre gik det langs vandet, mens vi fik set flere små ørreder og talt om sommerferie, undervandsjagt og fiskerig (mest Felix, der talte om det). Næste stop var et lidt atypisk stop på en vandretur, men Felix ville gerne klippes, og mens det stod på, slappede Kalle og jeg af hos en bager.
Med højt pandehår og højt humør fortsatte vi, men kort efter måtte der findes endnu et stoppested, med et toilet. Den slags er lidt nemmere i naturen. Med det klaret, kunne vi fortsætte langs vandet, hele vejen ind til Nordhavn. Godt sultne, satte vi kurs mod Østerbrogade, hvor jeg kunne huske at der lå et rigtig godt pizzeria. Da Kalle spurgte hvornår jeg havde været der, måtte jeg konstatere at det nok var mindst 15 år siden, og der derfor godt kunne være en risiko for at jeg hverken kunne finde det eller at det fortsat var åbent. Men, det var det, og det var stadigvæk rigtig godt. Mætte satte vi kurs mod 1. maj i Fælledparken.
Fælledparken lå også hvor jeg huskede den lå, og efter en lille tur på lejrpladsen – inkl.et skænderi blandt brødrene, var vi klar til Rød 1. maj. Det var til gengæld ikke som jeg husker det, og vi hørte kun en tale. Af en fyr, der gik på scenen og råbte "Røvhuller", hvorefter han gik ned igen. Det forstod hverken jeg eller ungerne noget af, og så satte vi kursen mod søerne og pause på en bænk i solen.
Halvvejs gennem den sidste sø, og efter næsten 27.000 skridt, blev vi samlet op af Louise og Victor, og sammen kørte vi det sidste stykke, hen til vores venner, hvor den stod på jordbærkage i eftermiddagssolen. Ikke at jeg fremover vil bytte en bytur for en tur i naturen, men en gåtur til København, kan bestemt også noget.