Jeg har længe tænkt over hvordan jeg skulle introducere mine unger til rigtige skiture. Altså en tur hvor vi er langt væk fra liftkort og hotel med morgenmadsbuffet. Hvor naturen kommer helt ind under hunden, hvor krop og sind skal knokle, og hvor man virkelig kan mærke eventyret. Sjovt nok var løsningen lige for, og da den først var fundet, var vejen banet for den første tur i vinterfjeldet.
En god kollega, der også har en stor passion for eventyr i det kolde nord, fortalte om hans families første skiekspedition. En tre uger lang vintertur til Østgrønland, med pulk og telt. De havde deres dreng på 5 år med. Nogle gange gik han selv, andre gange sad han på pulken. Og når han ikke gad mere, så slog de lejr.
Super nemt og intet pres for at skulle gå et bestemt antal kilometer for at nå frem til en hytte.
Jeg var næsten i chok. Det var så lige til. Det er efterhånden ganske mange kilometer jeg har gået med pulk, og alligevel havde jeg ikke tænkt det som en løsning for vores første tur ind i vinterfjeldet. Måske fordi det er for ekspeditions-agtigt, hvilket jo er lidt sjovt, da det var den oplevelse jeg gik efter give videre til Felix, der var den første af ungerne, som udviste interesse for den slags naturoplevelser.
At gå med pulken reducere hastigheden, men giver til gengæld mulighed for at gå med en pænt stor oppakning. Da vi gik af sted over Indlandsisen gik jeg med to pulke og en samlet vægt på ca. 110 kg. Hertil kommer at pulken kan bruges som slæde, hvis der er brug for en pause, ellers noget går galt.
At sove i telt om vinteren vil for mange nok virke helt vildt, men det er det ikke. Det er næsten som at sove i en hule, hvilket de fleste unger vil elske. Det kræver dog et godt telt og gode soveposer.
Af sted gik det og den første tur var en kæmpe succes, selvom det til tider også var hårdt.
Da vi kom hjem, spørg mormor til turen.
Mormor: Var det en god tur?
Felix: Ja
Mormor: Var det hårdt?
Felix: Ja
Mormor: Var du ked af det?
Felix: Ja
Mormor: Græd du?
Felix: Ja
Mormor: Vil du så ikke af sted igen?
Felix: Jo, vi skal af sted på fjeldtur igen til næste vinter,
og der skal vi gå endnu længere.
Og det gjorde vi… og fjeldture på langrendsski er nu noget vi sammen drømmer om og glæder os til. Victor har midlertidigt afvist at sove i telt om vinteren (min tolkning), men mon ikke Kalle snart er klar til at tage med?
Der var ikke flere poser med "ekspeditions-havregrød", så den stod på en pakke tørfodder til morgenmad, og denne gang var der ikke gevinst. Langt fra. Vi gik af sted kl. 9:15, og med rumlende maver. Målet var dog i sigte, 5 km væk, i luftlinje… men, ruten dertil var forsat ikke helt tydelig.
Efter 12 timer i soveposerne kiggede vi ud ad teltet. Der var en flot blå himmel over os, og skyer i fjorden under os. For at få fyldt energidepoterne op, kørte vi to omgange morgenmad. Først en portion ekspeditions-havregrød (havregryn, kakaopulver, mælkepulver, sukker og rosiner) og da den var fordøjet, fik jeg stegt et par fladbrød og nogle...
Kl. 15:30 tog vi af sted med en turistbåd – skrevet med lidt afstand til os, da vi jo ikke er turister, men eventyrer… med den skulle vi fiske og sejle genne de smukke fjorde, til en restaurant, der ligger midt ude i ingenting (Qorqut). Her blev vores fisk tilberedt, som i Thailand – med et lille twist her og der. ...
Efter bare et par dage på Grønland, er hoved fuldt af enestående natur og hjertet svømmer over af taknemmelighed. Godt nok store orde at starte en fortælling med, men det er så vildt det Felix og jeg allerede har oplevet.
