Den første skiekspedition

05-08-2025

På tur i vinterfjeldet

Jeg har længe tænkt over hvordan jeg skulle introducere mine unger til rigtige skiture. Altså en tur hvor vi er langt væk fra liftkort og hotel med morgenmadsbuffet. Hvor naturen kommer helt ind under hunden, hvor krop og sind skal knokle, og hvor man virkelig kan mærke eventyret. Sjovt nok var løsningen lige for, og da den først var fundet, var vejen banet for den første tur i vinterfjeldet.  

En god kollega, der også har en stor passion for eventyr i det kolde nord, fortalte om hans families første skiekspedition. En tre uger lang vintertur til Østgrønland, med pulk og telt. De havde deres dreng på 5 år med. Nogle gange gik han selv, andre gange sad han på pulken. Og når han ikke gad mere, så slog de lejr. 

Super nemt og intet pres for at skulle gå et bestemt antal kilometer for at nå frem til en hytte.   

Jeg var næsten i chok. Det var så lige til. Det er efterhånden ganske mange kilometer jeg har gået med pulk, og alligevel havde jeg ikke tænkt det som en løsning for vores første tur ind i vinterfjeldet. Måske fordi det er for ekspeditions-agtigt, hvilket jo er lidt sjovt, da det var den oplevelse jeg gik efter give videre til Felix, der var den første af ungerne, som udviste interesse for den slags naturoplevelser. 

At gå med pulken reducere hastigheden, men giver til gengæld mulighed for at gå med en pænt stor oppakning. Da vi gik af sted over Indlandsisen gik jeg med to pulke og en samlet vægt på ca. 110 kg. Hertil kommer at pulken kan bruges som slæde, hvis der er brug for en pause, ellers noget går galt. 

At sove i telt om vinteren vil for mange nok virke helt vildt, men det er det ikke. Det er næsten som at sove i en hule, hvilket de fleste unger vil elske. Det kræver dog et godt telt og gode soveposer.

Af sted gik det og den første tur var en kæmpe succes, selvom det til tider også var hårdt.     

Den første nat i vinterfjeldet
Den første nat i vinterfjeldet

Var det en god tur?

Da vi kom hjem, spørg mormor til turen.
Mormor: Var det en god tur?
Felix: Ja
Mormor: Var det hårdt?
Felix: Ja
Mormor: Var du ked af det?
Felix: Ja
Mormor: Græd du?
Felix: Ja
Mormor: Vil du så ikke af sted igen?
Felix: Jo, vi skal af sted på fjeldtur igen til næste vinter, og der skal vi gå endnu længere.

Og det gjorde vi… og fjeldture på langrendsski er nu noget vi sammen drømmer om og glæder os til. Victor har midlertidigt afvist at sove i telt om vinteren (min tolkning), men mon ikke Kalle snart er klar til at tage med?

Alle indlæg

Der var en hård og varm vind fra vest, og vejrudsigten forudsagde at der ville komme noget regn i løbet af dagen. Planen var at gå ca. 23 km, hen til en meget fin gammel hytte jeg tidligere har besøgt. Derfra skulle vi den efterfølgende dag gå ud til bilen. Men manglen på sne, og den kedelige vejrudsigt, gjorde...

Der var gang i overboerne fra den tidlige morgen. Tre norske 9. klasser var også på fjeldtur (lejrskole), og de ville tydeligvis gerne tidligt af sted – og det gik ikke stille af sig. Klasserne havde blandt andet brugte turen på at lære at overnatte i snehuler og is-fisket på søen uden for hytten. Alt sammen uden mobildækning. Måske det...

Der er ikke meget glæde ved at skulle op kl. 03:15, men når der forude venter et eventyr i de norske fjelde, kan jeg ikke komme tidligt nok op. Ca. 10 timer senere stod vi på en parkeringsplads ved Mysusæter, og var klar til at spænde skiene på. Det mest interessante, der skete på køreturen, var at vi så en...

Selvom vinteren allerede har budt på gode muligheder for at få luftet turskiene, så er det først nu at det for alvor går løs. De kommende dage er Felix og jeg nemlig på fjeldtur i Norge. Denne gang går turen til Rondane Nationalpark, som er et af mine absolutte ynglings fjeldområder.